Links

Blog Aktiviteter Gæstebog Opdateringer  

 www.smaa-graa.dk

>> Hjem

>> Asbis Dita

>> Asbis Cosmo

>>Froulund Coffey

>>Lærkbo's Gala

>> Pensionisterne

>> In memoriam

 

reg. 06348/2002

 

Ejer: Pernille & Lonni Schæffer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dauløkkes Irma/Emma

 

Dauløkkes Irma – også kaldet Emma.

Hun har sneget sig med ind her på smaa-graa.dk. Egentlig hører hun ikke ind under denne kategori/linie, men hun kom altså til, før vi stiftede bekendtskab med de ”små grå”, og hun hører bestemt sammen med os, og dermed også på vores hjemmeside, som i bund og grund handler om vores passion for schæferhunden og hundesporten.

 Hun kom til os i 2005, som 3,5 års. Vi ledte efter en voksen hund, da vi syntes vores gamle schæfer Dusty, var blevet for gammel til at tumle en hvalp. Når man overtager en ”brugt” hund, er det altid svært at vide, hvad man helt præcis får. Men Emma har mere end opfyldt de forventninger vi havde, da vi fik hende. Hun faldt ind i familien stort set med det samme, og hun er den nemmeste, roligste og kærligste hund, som man kunne håbe på at overtage.

 Vi havde også et ønske om at gå til træning, og startede op i schæferhundeklubben. Ret hurtigt viste det sig, at det ikke lige var her Emma havde sin store interesse. Hun elsker at komme med ud, men koncentrationen og lysten til opgaverne på træningsbanen, det kniber det godt nok en del med. Da Dusty ikke var her længere, og vi fik lyst til nr. 2 hund igen - som blev en hvalp at starte helt forfra med - ja så blev Emma pensioneret fra træningsbanen, og hun trives vist ganske godt med sin rolle som hyggehund og legetante, bare hun stadig får lov til at komme med, når vi skal af sted.